Kropsterapi 

Manuvision Kropsterapi er en holistisk terapiform som genskaber forbindelse imellem krop, sind og følelser, samtidig med at nervesystemet bringes tilbage i balance. Behandlingen åbner for gennemstrømning af kroppens energier, og der sættes gang i kroppens naturlige helbredelsesprocesser.

Hvad kan jeg gøre for dig?

Som udgangspunkt skaber vi sammen et rum med tillid og fortrolighed. Med dette fundament og den tryghed der følger med, guider jeg dig ind i sansningen af din krop. Denne sansning er det første skridt til, at arbejde med netop det, som spænder ben for dig i dit liv.

Følgende er en liste over det som jeg tit møder hos mine klienter, og hvor en behandling eller et behandlingsforløb hos mig, virkelig kan gøre en forskel.

  • Depression, angst og sorg

  • Andre psykiske lidelser

  • Traumebearbejdning

  • Stresshåndtering

  • Livskriser

  • Migræne

  • Lavt selvværd

  • Ryg- og nakke problemer

  • Andre fysiske lidelser

  • Mangel på energi

  • Gigt

  • Autoimmune sygdomme

Jeg står gerne til din rådighed for at hjælpe dig med, hvad end der forhindrer dig i livet, uanset om det handler om psykiske lidelser, fysiske smerter eller eksistentielle spørgsmål.

Prøv eventuelt at besvare følgende spørgsmål…

 

Kender du svarene på disse spørgsmål?

  • Står mine tanker og følelser i vejen for, at jeg lever det liv jeg drømmer om?

  • Giver min krop mig lov til, at udfolde mig og leve livet frit?

  • Min indre stemme fortæller, at der er NOGET der mangler i mit liv?

  • Når alt synes godt, så dukker fortidens traume(r) pludselig op igen?

  • Hvilket liv ville jeg leve, hvis ikke det var pga. min sygdom, skavank, økonomi, ekskæreste etc.?

  • Hvad længes jeg efter?

  • Hvad drømmer jeg om?

Det er alle store spørgsmål, som kan være svære at svare på, når man sidder alene med dem. Jeg har selv brugt kropsterapien og samtalen til at finde mine svar, så jeg i dag både kan navigere og stå i mine tanker og følelser, og tilmed i en krop som føler sig fri.

Book en tid i dag, og lad os finde dine svar og din vej til et friere liv.

Hvordan foregår en behandling?

En kropsterapeutisk behandling hos mig starter typisk med en indledende samtale, hvor vi sammen afdækker de komplikationer eller problemer du ønsker at arbejde med. Vi forventningsafstemmer, og taler kort om, hvad en enkelt behandling kan gøre, og hvad et forløb kan gøre på sigt. Samtalen er selvfølgelig frivillig, så ønsker du ikke at sætte ord på, så arbejder vi udelukkende med kroppen. Dette er for nogle en nemmere måde, at forholde sig til det som mærkes. 

Efterfølgende fortsætter arbejdet på briksen. Her medbringer du selv et lagen til briksen, og et lagen eller tæppe til at tage over dig. Du bestemmer selv hvor meget tøj du beholder på. Jeg anbefaler dog, at du afklæder dig ind til undertøjet, medmindre dette på nogen måde gør dig utryg. Du vil under behandlingen have dit lagen eller tæppe over dig det meste af tiden, men det fjernes eller løftes fra de områder jeg arbejder på.

På briksen starter du med at ligge på ryggen. 70-100% af behandlingen foregår her, hvilket vil sige, at jeg nødvendigvis ikke behandler dig på ryggen. Dette vil altid være en vurdering fra gang til gang.

Da ingen behandlinger er ens, er det svært at beskrive en behandling fra start til slut. Men du vil typisk opleve, at jeg pulserer din krop, en oplevelse af at kroppen skvulper i bølgende bevægelser. Dette for at balancere nervesystemet og åbne for tilgangen til kroppens dybere spændte muskler.

De fleste klienter oplever også en form for smerte af mindre eller større karakter. Dette vil forekomme når jeg med dybe tryk besøger overspændte muskler, som typisk har været det en stor del af livet. Heri kan opstå ren smerte og/eller undertrykte følelser som kommer til overfladen. Begge dele kan føles svært at være i, men oftest efterlader det klienten i en følelse af at være forløst på et eller andet plan.

Der er også behandlinger, hvor brug af dybe tryk ikke bruges. Dette for eksempel ved klienter som lider af PTSD eller klienter der bare ikke ønsker smerte. Dette er noget vi blandt andet kan afklare i den indledende samtale. Men også noget kroppen selv fortæller mig, når jeg behandler.


Jeg er også uddannet til at frigøre led, som for eksempel at løsne nakke og ryg. Dette gøres dog kun, hvis jeg som behandler mener, at det vil gavne klienten væsentlig, og at klienten indvilger.

Desuden kan du opleve elementer af:

  • Massageteknikker

  • Zoneterapi

  • Akupressur

  • Kranio Sakral Terapi

  • Energi arbejde

  • Healing

  • Samtale

Du vil måske under behandlingen mærke tidligere fortrængte følelser blive vækket til live. Dette kan være alt fra at blive ked af det til en dyb hulken eller en lettere irritation til en kolossal vrede. Uanset hvad du møder, så vil jeg nu, og når du ligger på briksen invitere dig til, at lade disse følelser få frit løb. Det er heri, at der også kan findes en kæmpe forløsning. Jeg er klar over, at som du læser dette, lyder det grænseoverskridende. Men du skal vide, at jeg er uddannet til at kunne stå med den slags reaktioner fra klienter. Af samme årsag er det derfor også meget vigtigt for mig, at vi i den indledende samtale har skabt et trygt rum med nærvær og fortrolighed fra min side. 

Efter behandlingen får du rummet for dig selv, så du har muligheden for at mærke effekten af behandlingen. For nogle kan kroppen føles tung og let på samme tid, for andre kan en behandling føles som en energiopladning, hvor kreativiteten blomstrer med det samme. Uanset hvad du oplever under og lige efter behandlingen, så vil kroppen og sindet føles mere frit efter en behandling.

Afslutningsvis afrunder vi kort. Hvis du her har spørgsmål eller lignende, besvarer jeg naturligvis dem ligesom at, hvis jeg finder det væsentligt for dig, orienterer dig om min oplevelse med at behandle dig. Jeg er dog meget påpasselig om ikke at starte en større samtale, da dette hurtigt kan få dig som klient ud af kroppen og tilbage i hovedet.