Kropsterapi 

Manuvision Kropsterapi er en holistisk terapiform som genskaber forbindelsen mellem din krop, dit sind og dine følelser - samtidig med at dit nervesystem bringes tilbage i balance. Behandlingen åbner for gennemstrømning af kroppens energier, og der sættes gang i kroppens naturlige helbredelsesprocesser.

Hvad kan jeg gøre for dig?

Som udgangspunkt skaber vi sammen et rum af tillid og fortrolighed.

Med dette fundament og den tryghed, der følger med, guider jeg dig ind i sansningen af din krop. Denne sansning er det første skridt til at arbejde med netop det, som spænder ben for dig i dit liv.

Oftest kommer mine klienter både med en lidelse (et problem), og samtidig også et ønske om en udvikling på enten et personligt, spirituelt eller åndeligt plan. For nogle bliver dette arbejde også starten på en hel transformation af dem selv, og det liv det lever.

Følgende er en liste over det, som jeg oftest møder hos mine klienter, og hvor en behandling eller et behandlingsforløb, kan gøre en forskel for igen at skabe balance i livet.

  • Depression, angst og sorg

  • Traumer / PTSD

  • Stress / Udbrændthed

  • Livskrise / Eksistentiel krise / Spirituel krise

  • Kundalini / Spirituel åbning

  • Personlig og åndelig udvikling

  • Mangel på energi

  • Ensomhed

  • Lavt selvværd

  • TANTRA - en måde at leve på

  • Fysiske smerter oftest relateret til noget mere

Jeg står til din rådighed - uagtet din situation, udfordring eller hvad der forhindrer dig i at leve det liv du drømmer om. Uanset om det handler om psykiske lidelser, fysiske smerter eller eksistentielle spørgsmål.

 

Kender du svarene på disse spørgsmål?

  • Står mine tanker og følelser i vejen for, at jeg lever det liv, jeg drømmer om?

  • Giver min krop mig lov til, at udfolde mig og leve livet frit?

  • Fortæller min indre stemme mig, at der er NOGET, der mangler i mit liv?

  • Når alt synes godt, så dukker fortidens traume(r) pludselig op igen?

  • Hvilket liv ville jeg leve, hvis ikke det var pga. min sygdom, skavanker, økonomi, ekskæreste etc.?

  • Hvad længes jeg efter?

  • Hvad drømmer jeg om?

Det er alle store spørgsmål, som kan være svære at svare på, når man sidder alene med dem. Jeg har selv brugt kropsterapien og samtalen til at finde mine svar, så jeg i dag både kan navigere og stå i mine tanker og følelser, og tilmed i en krop som føler sig fri.

Book en tid i dag, og lad os finde dine svar og din vej til et friere liv.

Hvordan foregår en behandling?

En kropsterapeutisk behandling hos mig starter typisk med en indledende samtale, hvor vi sammen afdækker de komplikationer eller problemer du ønsker at arbejde med. Vi afstemmer forventningerne og taler om, hvad en enkelt behandling eller et behandlingsforløb kan gøre for dig. Samtalen er selvfølgelig frivillig, og vi kan sagtens arbejde udelukkende med kroppen. Dette er for nogen en nemmere måde, at forholde sig til dét, som mærkes i behandlingen. 

Efter den indledende samtale (hvis afholdt), så fortsætter terapien på briksen.

Her medbringer du selv et lagen til briksen, og et lagen eller tæppe til at tage over dig. Du bestemmer selv, hvor meget tøj du ønsker på under behandlingen. Det er dog min klare anbefaling, at du klæder dig af ind til undertøjet, med mindre dette på nogen måde gør dig utryg. Du vil under behandlingen have dit lagen eller tæppe over dig det meste af tiden, men det fjernes eller løftes fra de områder jeg arbejder på, med mindre dit nervesystem reagerer på dette.

På briksen starter du med at ligge på ryggen. 70-100% af behandlingen foregår her, hvilket vil sige, at jeg ikke nødvendigvis behandler dig på ryggen. Dette vil altid være en vurdering fra gang til gang.

Ingen behandlinger er ens, er det svært at beskrive en behandling fra start til slut. Men du vil typisk opleve, at jeg pulserer din krop, en oplevelse af at kroppen skvulper i bølgende bevægelser. Dette gøres for at afbalancere nervesystemet og åbne for tilgangen til kroppens dybere spændte muskler.

Mange klienter oplever en form for smerte af mindre eller større karakter under behandlingen. Dette forekommer, når jeg med dybe tryk besøger overspændte muskler, som typisk har været det en stor del af livet. Her kan opstå ren smerte og/eller undertrykte følelser som kommer op til overfladen. Begge dele kan føles svært at være i, men oftest efterlader det klienten i en følelse af at være forløst på et eller andet plan.

De dybe tryk benytter jeg ikke ved alle behandlinger. Fx. ved behandling af klienter med PTSD eller klienter der decideret ikke ønsker at føle smerte. Dette er blandt andet noget af det, vi afklarer i den indledende samtale men også noget, som din krop selv fortæller mig, når jeg behandler.

Ved behandling af klienter med dybere traumer eller svær stress, er min tilgang meget blid. Det kan fx. være en meget let og vedvarende berøring med en fingerspids eller en håndflade. Dette kaldes også Dearmouring og bygger på ideen om, at uforløste oplevelser og stress skaber et “muskelpanser” eller blokeringer i kroppen.

Uanset hvilken klient jeg behandler, eller hvilken tilgang jeg vælger i den enkelte behandling, er energien, jeg fornemmer altid den styrende. Det betyder, at jeg ikke arbejder efter en bestemt struktur eller protokol, men udelukkende på min intuition. Derfor er healing også en del af hver behandling. Dette mærker du ikke nødvendigvis i din krop, ligesom at jeg ikke nødvendigvis sætter ord på det.


Jeg er også uddannet til at frigøre led, som fx. at løsne nakke og ryg. Dette gør jeg dog kun, hvis det vil gavne klientens behandling væsentligt, og klienten indvilger.

I behandlingen kan du opleve elementer af:

  • Dearmouring

  • Energiarbejde

  • Healing

  • Kranio Sakral Terapi

  • Zoneterapi

  • Akupressur

  • Massageteknikker

  • Samtale

Du vil måske under behandlingen mærke tidligere fortrængte følelser blive vækket til live. 

Det kan være alt fra tristhed til en dyb hulken eller en lettere irritation til en kolossal vrede. Uanset hvad du møder under behandlingen, så vil jeg altid invitere dig til at lade dine følelser få frit løb. Det er her, du kan opleve en kæmpemæssig forløsning i både din krop og dit sind. 

Jeg ved, det kan lyde grænseoverskridende, men for mig er det hverdag - og jeg er netop uddannet i at kunne stå med den slags reaktioner hos mine klienter.

Af samme årsag er det derfor også meget vigtigt, at vi i den indledende samtale har skabt et trygt, nærværende og fortroligt rum.

Efter behandlingen får du rummet for dig selv, så du har mulighed for at mærke den fulde effekt af behandlingen.

For nogen kan kroppen efterfølgende føles tung og let på samme tid. For andre kan det hele føles som en stor energiopladning, hvor kreativiteten blomstrer med det samme.

Uanset hvad du oplever under og efter behandlingen, så vil kroppen og sindet føles mere frit efter en behandling.

Afslutningsvis afrunder vi kort. Hvis du har spørgsmål eller lignende, besvarer jeg dem naturligvis. Hvis jeg finder det væsentligt for dig, orienterer jeg dig om min oplevelse med at behandle dig. Jeg er dog altid meget påpasselig med ikke at starte en større samtale, da dette hurtigt kan få dig ud af kroppen og tilbage i hovedet - og det er ikke hensigtsmæssigt for din behandling i sin helhed.