Jimmi Schmidt
Jeg tror på, at vi sjældent står helt stille. Jeg tror på, at vi alle er under konstant udvikling eller afvikling. Derfor kan jeg også kun beskrive mig selv, som den jeg er lige nu i skrivende stund.
OM MIG
Hvem er jeg? Jeg er ikke sikker på, at jeg selv ved det… I en tid hvor vi alle hænger hatten på vores arbejdsprofil, eller noget vi selv synes, vi er gode til, er det for mig svært, at fortælle og til tider vide, hvem jeg er. Det er selvfølgelig nemt at oplyse om min alder på 50 år, min store interesse for krop og sind, at jeg elsker at opholde mig i naturen, og jeg har dedikeret mig til, at praktisere et spirituelt liv.
Men hvis det er den jeg er, blev du så klogere? Føler du nu at du kender mig? Det tror jeg næppe! Men hvem er det så jeg er?
Jeg tror på, at vi sjældent står stille. Jeg tror på, at vi alle er under konstant udvikling eller afvikling. Derfor kan jeg også kun beskrive mig selv, som den jeg er lige nu i skrivende stund. Og lige nu ser jeg mig selv som værende yderst privilegeret på trods af en depression, som til tider banker på min dør. Jeg føler mig privilegeret, fordi at jeg efter mange års søgen eller flugt, har fundet mig selv. Nok ikke hele mig selv, men i hvert fald så stor en del, at jeg til dagligt ved, hvornår andre eller jeg selv overskrider mine grænser. Jeg kender mine værdier, og jeg har lært at leve et autentisk liv. Dermed ikke sagt, at jeg gør det hele tiden, men jeg gør mit bedste, for jeg ved, at det er der mit liv skal leves.
Du ved stadig ikke hvem jeg er, og hvordan skulle du efter så få ord. Jeg har selv brugt 50 år på, at finde ud af det, og som sagt kan jeg stadig være i tvivl, fordi alt er foranderligt. Hvis du stadig er nysgerrig på mig, så vil jeg invitere dig til, at tage kontakt til mig. Måske kan vi berige hinandens liv for en stund eller måske for resten af livet.
Du kan også lytte til denne Podcast, hvor jeg fortæller om den oplevelse jeg havde natten til d. 7. oktober 2017, og som ændrede mig for altid og hele min måde at være i verden på. (Fortællingen kan forekomme for voldsom for nogle).
Tak for den tid og interesse du lagde i, at læse om mig.
Jeg ønsker dig medvind i livet, og tillid når modvinden raser.
Kærligst,
Jimmi
uddannelser og kurser
Uddannet Kropsterapeut, Manuvision
Uddannet Coach, Mindjuice Academy
Kropsterapeutisk Træner Uddannelse, Manuvision
Chok , Traume og (selv)-regulering, v/Lisa Ahrenkiel
Hatha Yoga uddannelse, Hamsa v/Simon Krohn og Soham
Yin Yoga uddannelse, Yoga Collective
Restorativ Yoga uddannelse, Kirstine Stenvad og Malika
Vinyasa Yoga uddannelse, JOGA
Yin Yoga Immersion, v/Victor Chng
Anatomi & Fysiologi, v/Karsten Munk Akademiet
Patologi/Sygdomslære, v/Karsten Munk Akademiet
Sundheds- og klientpsykologi v/Karsten Munk Akademiet
Den Ny Tids Lysarbejderuddannelse v/Den Gyldne Cirkel
TANTRA uddannelsen for Polaritet og Ligeværd
Diverse workshops og forløb omkring energiarbejde og healing